Malawijan.dk Copyright 2004-2011                     Cichlider fra Malawisøen, Tanganyikasøen og Afrikanske Ål, Krabber, Sydamerikanske Maller o.s.v.

Malawijan's Saltvandsside

Sjove link der berører landet Malawi

Malawi søen

Søen er verdens 9 største, ca. 600 km lang, 80 km bred og en maksimum dybde på 700 meter.
Overfladen ligger 470 meter over havets.

Arealet udgør ca.31.000 km2 til sammenligning
er Danmarks areal ca. 43.000 km2.

Søen har kyster til 3 lande,
Malawi, Tanzania og Mocambique.

Alt tyder på at søen er mellem 3 og 20 millioner år gammel og for ca. 25.000 år siden var vandstanden 400 meter lavere end idag.

Temperaturen 20 - 30 grader, men det normale for overfladevandet er 23-28 grader.

PH værdien varierer fra 7,5-8,5 hvilket er hårdt vand, stort set det samme som Dansk vandværksvand.

99% af fiskene er endemiske, 
de lever ikke andre steder.

Malawi Cichliden er mundruger (hunnen)
Hun går med æg / unger i munden og der er ingen bånd mellem han og hun, hannen kan sagtens befrugte flere hunners æg.
Denne adfærd er fantastisk at overvære.

Deres fantastiske farver og enkle pasning har gjort den til en af de populæreste akvariefisk.

En helt fantastisk ting om evolution og artsdannelse.

Ifølge Ad Konings (2003)
var der fundet over 800 arter i søen, til sammenligning var der kun fundet ca.750 arter af ferskvandsfisk i Nordamerikas tusindsvis af søer og floder.

Det er en enestående sø.
Med enestående fisk (Cichlider)

Kilde:Ad Konings

Folket: Malawierne tilhører forskellige etniske grupper, der dog alle tilhører bantufamilien. De vigtigste er: maravi (inklusive nyanjas, chewas, tongas y tumbukas, 58,3%); lomwes (18,4%); yaos (13,2%) og ngoni (6,7%).

Religion: Der eksisterer ikke nogen officiel religion. Kristne, 64,5% (af hvilke 33,7% er protestanter og 27,6% romersk katolske); muslimer (16,2%). En stor del af befolkningen praktiserer traditionelle ritualer, hvilket dog ikke hindrer dem i at erklære sig som f.eks. kristne eller muslimer.

Sprog: Engelsk og chichewa (officielle sprog). Andre etniske grupper anvender andre bantusprog.

Politiske partier: United Democratic Front (UDF), Aliance for Progress (AFP), Party for the Congress of Malawi (PCM).

Sociale organisationer: Malawi kongressens faglige landsorganisation.

Officielt navn: Republic of  Malawi

Administrativ inddeling: 24 distrikter

Hovedstad: Lilongwe, 395.500 indb. (1995).

Andre vigtige byer: Blantyre, 446.800 indb., Mzuzu, 62.700 indb. (1994).

Regering: Republik med præsidentstyre. Elson Bakili Muluzi er siden 1999 præsident. Etkammers lovgivende forsamling: National Assembly med 177 medlemmer.

Nationaldag: 6. juli. Uafhængigheden i 1964

Væbnede styrker: 9.800 soldater (1996)

Paramilitære styrker: 1.500 (Elitepolitistyrker)

 

Det lille kongedømme Kitwara der lå ud til Malawisøen - før Nyassa - havde sammen med andre stater deltaget i udvindingen af guld, og var blevet styret af Monomotapaen i Zimbabwe. Denne hegemonis forfald tillod chawaerne at udvide deres territorium, for blot atter at se den reduceret, da changamira rotsierne genetablerede Zimbabwes herredømme. Omkring 1835 havde zuluernes ekspansion presset ngoni-ndwandé folket ned til søens bred. Det gav anledning til de efterfølgende 60 års krig mellem ngonierne og de allierede folk chewa og yaó. Landet var blevet udforsket af Livingston i 1859, og blev i 1890 udsat for endnu et besættelsesforsøg, denne gang fra Portugals side. Det blev dog afværget efter et ultimatum fra den engelske regerings side. Kolonimagten ønskede at reservere sig området for at kunne realisere sit projekt om at forene Egypten med Sydafrika via en ubrudt kæde af kolonier. I 1891 etablerede England via det Engelsk Sydafrikanske Kompagni - oprettet af Cecil Rhodes - et protektorat i området, der senere fik navnet Nyasaland.

Det britiske projekt gik ud på at oprette en centralafrikansk føderation, der skulle inkludere nutidens Malawi, Zimbabwe og Zambia - baseret på områdets klimatiske og etniske fællestræk. Landene består af højsletter, savanner, tørre skove og har en befolkning med bantu baggrund. Politisk set ville projektets gennemførelse have medført, at det racistiske hvide styre der allerede var en realitet i Syd Rhodesia ville blive udstrakt til hele føderationen.

Malawi Congress Party (MCP) præsenterede på samme måde som UNIP i Zambia et alternativ for uafhængighed, og præsenterede Hastings Kamuzu Banda - en læge uddannet i USA - som «national frelser».

For at undgå intern splittelse blev Bandas krav accepteret for at give partiet en større autoritet. Da kolonien i 1964 blev selvstændig, blev Bandas kontrol over partiet og landet autokratisk. Præsidenten etablerede tætte økonomiske og diplomatiske forbindelser med de racistiske regeringer i Sydafrika, Rhodesia og den portugisiske kolonialadministration i Mocambique

Sydafrika blev den vigtigste aftager af malawisk te og kaffe og med dets investeringer byggedes veje, jernbaner og den nye hovedstad, samtidig med at sydafrikanere administrerede de nationale luftfartsselskab, udviklings- og informationstjenesterne samt en betydelig del af statsapparatet.

Moçambiques uafhængighed i 1975 forandrede radikalt Bandas politiske panorama. Han havde indtil da samarbejdet aktivt med portugiserne om forfølgelsen af FRELIMO. Lukningen af grænsen mellem Mocambique og Rhodesia førte til en drastisk reduktion i handlen mellem sidstnævnte og Malawi, og berøvede desuden Ian Smith regeringen i Rhodesia et af dens midler til at bryde den internationale blokade.

I juni 1978 gennemførtes de første valg i 17 år. Alle kandidater skulle tilhøre MCP og gennemgå en engelskeksamen, hvilket udelukkede 90% af befolkningen, der slet ikke taler dette sprog.

Zimbabwes (det tidligere Rhodesias) uafhængighed i 1980 førte til yderligere ændringer i Malawis økonomiske og diplomatiske situation. Banda mistede sin direkte kommunikation med Sydafrika, som Malawi fortsat havde meget tætte økonomiske bånd til. På denne baggrund begyndte Lilongwe regeringen at nærme sig Frontliniestaterne, og sluttede sig til SADCC samarbejdet - pga. de jernbaneforbindelser der går gennem både Zimbabwe og Moçambique.

Indenrigspolitisk styrkede Moçambiques og Zimbabwes selvstændighed Malawis Socialistiske Liga (LESOMA). Dette parti gik ind for afbrydelse af de økonomiske og politiske bånd med Sydafrika, afslutning på Bandadiktaturet og demokratisering af landet. Partiet oprettede i 1980 egne guerillastyrker. Samtidig vandt Bevægelsen for Malawis Frihed (MAFREMO) ledet af Orton Chirwa frem. I 1983 blev både Chirwa og Attati Mpakati - leder af LESOMA - dømt til døden for oprør og konspiration. Mpakati blev under et besøg i Zimbabwes hovedstad Harare kort tid efter dræbt af sydafrikanske agenter. Chirwa og hans hustru blev bortført i Zambia, hvor de levede i eksil, og sat i fængsel i Blantyre.

Banda fik støtte fra Sydafrika og Israel til oprettelsen af et hemmeligt politi - kaldet Special Branch. Endvidere kontrollerede den vitale præsident personligt landets økonomi, idet han ejede 33% af dets virksomheder.

Mellem 1987 og 88 modtog landet 600.000 flygtninge fra Moçambique, i hvis borgerkrig Malawi støttede det kontrarevolutionære RENAMO. Denne støtte ophørte først, da Moçambiques præsident Chissano i 1988 besøgte Banda.

Samme år fordømte Amnesty international den politisk betingede fængsling af fremtrædende akademikere og forfattere - blandt dem Jack Mapanje, landets mest kendte digter. USA meddelte i november 1989, at det eftergav 40 mill. US$ af Malawis udlandsgæld.

Gennemførelsen af IMF"s struktursprogram førte til en reduktion af inflationen, forbedret betalingsbalance og øgede investeringer, men samtidig forværrede det situationen for de fattigste sektorer i befolkningen.

I 1990 og 91 forværrede naturkatastrofer - jordskælv og oversvømmelser - manglen på fødevarer i landbefolkningen, der med 90% udgør størstedelen af landets befolkning. Privatiseringen af markedet for majs var kun til gavn for en lille håndfuld producenter.

I september 1991 bekræftede USA"s daværende vicepræsident Dan Quayle sin regerings totale støtte til Banda regimet, samtidig med at menneskerettighedssituationen forværredes.

For første gang siden landets selvstændighed kritiserede den katolske kirke i et hyrdebrev i februar 92 menneskerettighedssituationen i landet og krævede større politisk frihed. Blantyre forvandledes efterfølgende til en scene for folkelig opstand, der imidlertid blev hårdt slået ned.

Oppositionslederen Chafuka Chihana fra Alliancen for Demokrati blev arresteret i april 92, da han forsøgte at vende hjem. En efterfølgende intens international kampagne hindrede hans henrettelse.

Under den kolde krig var Banda en sikker allieret for Vesten, men stillet overfor hans regerings massive menneskerettighedskrænkelser valgte flere lande at indstille bistanden til Malawi.

I maj gennemførtes en generalstrejke udløst af tekstilarbejderne. Den blev mødt af brutal repression, der kostede 38 arbejdere livet og over hundrede sårede. Som konsekvens indefrøs Verdensbanken dele af dens financielle bistand til Malawi.

Regeringspartiet Malawi Kongressen var det eneste der deltog i det efterfølgende valg i juni. Det fik alle 114 pladser i parlamentet.

I slutningen af 92 løb nyheden om oppositionspolitikeren og formand for oppositionspartiet MAFREMO, Orton Chirwas død gennem landet. Han havde været i fængsel siden 83 og var død under tortur. For at inddæmme den folkelige utilfredshed annoncerede Banda gennemførelsen af en folkeafstemning om flerpartistyre.

I juni 93 tvang Commmittee for Public Affairs Banda til at gennemføre afstemningen samme måned. Omkring to tredjedele af de afgivne stemmer var for forandringer. Banda løslod samme måned Vera Chirwa - hustru til den myrdede politiker og Afrikas længst siddende politiske fange. Banda nægtede at træde tilbage, men lovede gennemførelse af præsidentvalg i 94.

Den 17. maj 1994 gik 4 millioner malawiborgere til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident og 177 medlemmer til parlamentet. - de første flerpartivalg siden uafhængigheden i 64. Præsidentvalget blev vundet af oppositionskandidaten Bakili Mukizi. Hans parti, United Democratic Front, opnåede 84 ud af de 177 pladser. I september besluttede Banda hvis parti kun havde opnået 55 pladser at trække sig ud af det politiske liv.

Gennem hele året led Malawi under konsekvenserne af en alvorlig tørke, der førte til fødevaremangel. Under denne stadig vanskelige sociale situation besluttede regeringen at fortsætte reduktionen af de offentlige udgifter. Et skridt der blev lovprist af IMF. I januar 95 blev ex-præsident Banda arresteret, anklaget for mordet på 3 ex-ministre.

I januar 96 indledte Malawi sammen med 11 andre lande i det sydlige Afrika forhandlinger mhp. oprettelsen af et frihandelsområde. Samtidig meddelte regeringen, at den ophævede en række love, der berørte udenlandske investeringer i landområderne.

I 1997 begyndte USA træningen af soldater fra Malawi mhp. dannelsen af en afrikansk «fredsstyrke».

Tørketiden der berørte store afrikanske regioner udtørrede næsten fuldstændig floden Shire, der er en af landets vigtigste vandveje. Udenlandske eksperter anbefalede at reducere anvendelsen af vand i landbruget og i stedet importere udenlandske fødevarer samt fortløbende at industrialisere økonomien. I 1998 blev det vurderet, at de underjordiske vandreserver i regionen vil behøve 1400 år for at genvinde det tidligere niveau.

Den tidligere minister for offentlige arbejder, Abdul Pillane blev i januar 1999 formelt anklaget for korruption, efter at det var blevet fastslået, at han havde taget imod penge fra et sydafrikansk byggefirma. I februar kunne det fastslåes, at koleraepidemien der havde ramt 15.000 mennesker, havde kostet 500 livet i 1998-99. I april åbnede præsident Muluzi landets første TV station.

Efter en valgkamp og et valg plaget af uregelmæssigheder blev præsident Muluzi genvalgt, mens hans parti fik 47,3 % af stemmerne, hvilket gav 93 af parlamentets 192 pladser. I december klagede parlamentsmedlemmerne til økonomiministeren over deres lønninger, som de mente var alt for lave. I februar 2000 bad præsidenten hele regeringen om at træde tilbage. En række af ministrene, deriblandt økonomiminister Cassim Chilumpha blev af bistandsgiver lande i vesten karakteriseret som upålidelige.

Kilde:Leksikon.org