Hvadenten du skal bruge et headset, når du cykler til arbejde eller skole, eller om du skal bruge et gamer-headset, når du spiller, er du interesseret i at finde den bedste pris. Naturligvis.

Men hvordan finder man de bedste priser? Når man laver en hurtig Google søgning på et populært headset, får man over 400.000 resultater. Det kan altså være en jungle at finde rundt i de forskellige priser. Derfor vil vi gennemgå nogle smarte sider og tips til, hvordan du finder den absolut bedste pris på dine hovedtelefoner.

Hold øje med tilbudsaviserne

Tilbudsaviser kan være old school – det indrømmer vi gerne. Men de kan også være uhyre effektive. Ved at holde øje med de store kæder kan man hurtigt se, om der er et spot tilbud. Bilka, Elgiganten, Fona og Power er fire gode steder at starte. De sender ud på ugentligt basis og her er ofte nogle super tilbud.

Vær opmærksom på helligdage mv.

 

Hellidage, jul, lige efter nytår og black friday er alle højtider for tilbud. Specielt Black Friday har de senere år indtaget det danske marked og man kan spare over 50% på hovedtelefoner. Det handler blot om at vær opmærksom.

 

Visse virksomheder laver tidsbegrænsede tilbud og tilbud, som man kun modtager, hvis man er tilmeldt nyhedsbrevet. Hold øje på de sociale medier og tilmeld dig nyhedsbrevene for at holde dig opdateret. Her kan være mange penge at spare.

 

Ligeledes er der lige efter jul, hvor at der typisk er nytårsudsalg.

 

Køb brugte og billig hovedtelefoner

Vil du gerne have en rigtig skarp pris, er det værd at købe nogle brugte hovedtelefoner. Man kan ofte finde nogen, der kun er brugt få gange og spare flere hundrede kroner.

Dertil kan man gå ud til de fysiske forretninger og spørge efter returvarer. Disse sælger de også ekstra billigt og forretningen yder både retur og reklamationsret. Derved er du dækket ind som forbruger og du får et par hovedtelefoner til billige penge.

Se efter nye modeller og køb den foregående version

Dette er nok det bedste og mest effektive sparetip, som du får her i artiklen. Leder du efter et virkelig godt headset, kan det være en god idé at holde sig opdateret på, hvornår den næste model i rækken kommer.

Det er klassisk, at man altid sætter priserne ned på “de gamle modeller” og favoriserer de nyeste. Her kan du spare flere hundrede kroner og få et super headset.

Sidst men ikke mindst så hold øje med sider som Pricepusher og EDB-priser. Det tager 30 sekunder, og her kan du lynhurtigt danne dig et overblik over, hvor du kan finde den bedste pris på hovedtelefoner. 

En hurtig Google søgning kan også hjælpe dig godt på vej. Google har nemlig deres egne “shopping annoncer”, der viser produkterne øverst – hvor den også sorterer efter prisen.

Tusinde tak for at du læse med. Har du selv nogle gode sparetips, skal du ikke holde dig tilbage med at dele dem med os. Kommer du med et, der ikke er med her i artiklen, vil vi løbende opdatere, sådan vi kan hjælpe alle med at finde de bedste priser, når de køber headsets.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *